Aalborgløbet 2007

Vejret var med strålende sol en afvigelse fra stilen i det løb. Andre gang har det stormet og man har frosset.
Målet for dette løb var med kroppen at registrere tempoet. Tempoet skulle være ikke ubehageligt. Det vil nærmest sige, at det ikke skulle provokere det indre raseri.
Og hvor hurtigt er så det i forhold til at ville tage en halv time af forårets marathon.
Det viste sig at være rimeligt.
Det lykkedes at løbe uden fortrydelse af nogen art. Op ad den ene bakke, der er på ruten hjalp teknikken med højt løftede ben på behovet for ilt i blodet, dermed ingen særlig forpustethed. En glædelig overraskelse, og lidt en sejr. Der er altså teknik, der hjælper.
Første halvdel blev på 1.08. Lidt skuffende. Første halvmarathon i foråret i bakket terræn var på 2.17, så på denne flade rute: hm...
Efter 15 km blev det kedeligt. Ingen problem med at kunne fortsætte, men jeg fornemmede egentlig, at det gik langsomt. Det var vanskeligere at løfte benene højt. Omgivelserne er faktisk under alle omstændigheder lidt triste lige på det stræk uanset om man er på cykel eller løbende. Men efter 17 km kunne benene igen bære og resten af vejen var opløftende.
Anden halvdel blev løbet på 1.05. Det havde jeg ingen fornemmelse af. Men ok.
I foråret skal halvmarathon tiden gerne være på 2.11.
Alt i alt et godt løb